Type: Hvidvin
Land: Frankrig
Område: Bordeaux
Druer: 100% Sémillon
Indhold: 0,75 L
Alkohol %: 13,0
Proptype: Kork
Årgang: 2023
Beskrivelse:
R de Romer er en hvidvin fra Château Romer, en historisk vingård i Sauternes, der ejes af Maison François Janoueix. Denne vin markerer husets første tørre hvidvin fra dette slot. Vinen er fremstillet udelukkende af Sémillon-druer, som er kendt for at give vine med fylde og kompleksitet.
R de Romer har en frisk og levende smag med en balance mellem fedme og syre. I næsen byder vinen på noter af hvide blomster, delikate frugtaromaer og subtile, smøragtige undertoner. På ganen fornemmes en rund og cremet tekstur, der fylder munden, mens aromaerne af frugt og friskhed udvikler sig over tid.
Druerne til denne vin høstes i slutningen af august for at bevare friskheden. Efter høsten gennemgår vinen vinifikation og lagring i nye egetræsfade, hvor der også udføres bâtonnage (omrøring af gærresterne) for at tilføre dybde og tekstur.
Château Romer er klassificeret som Grand Cru Classé fra 1855 og har en lang historie i vinproduktion. Tidligere ejet af familien Farges, blev ejendommen overtaget af Maison François Janoueix, som nu viderefører arven med fokus på kvalitet og innovation.
R de Romer er et godt valg til både aperitif og dens rige smagsprofil gør den til en alsidig vin til gastronomien.
Vinvalget: 91 point:
Super interessant Semillon næse af vanilje, abrikos, gule æbler, smørblomst, revet hasselnød, let og elegant karamelsauce og mandarin blomst. Frugten coater munden med blød frugtfylde, abrikos, gule æbler, vanilje, mandarin, æbleskræl, hvide blomster, bitre hasselnødder, lidt næsten indiske krydderier som gurkemeje samt safran, våde sten og grus. Noterne kan lyde lidt tunge, men tag ikke fejl, vinen er absolut frisk, levende og vibrerende. Vi bilder os ind, at vi fornemmer slægtskabet med sød Sauternes, men her i et crisp tørt udtryk. En spændende vin med masser af personlighed.
Rene Langdahl 91 point:
Sauvignon blanc tager over fra semillon i Bordeaux’ marker. Ingen kender semillon, men alle har smagt sauvignon blanc fra New Zealand, Chile eller Sydafrika, ja Loire. Og så kommer Château Romer med en 100 % semillon – og performer som en ekvilibrist! Håndhøstet og det er IKKE normalt for prisbillig bordeaux, og lagret på barriques. Château Romer i Sauternes kan heller ikke sælge de søde vine og vælger som mange andre slotte at satse på tør hvidvin, men det er som sagt meget unormalt at satse på semillon. Tak for det! Glasklar, splintrende sprød let vaniljesødet glaskålsfornemmelse, pærefrugt, honning, pollen, knastør, men forbavsende frugtig, dog SLET ikke hysterisk som moderne sauvignon blanc. Genial til ferskvandsfisk, grillet hel fisk, gerne med dobbeltfed creme fraiche-sauce. Mesterligt køb!
