Type: Hvidvin
Land: Frankrig
Område: Alsace
Druer: 70% Riesling, 30% andre
Indhold: 0,75 L
Alkohol %: 10,0
Proptype: Kork
Årgang: 2013
Beskrivelse:
Grand Cru-marken Schoenenbourg i Riquewihr har siden Middelalderen været en af de mest berømte vinmarker i
Alsace - og ikke uden grund. Dens særpræg skal dels findes i sin beliggenhed på en stejl skråning i bunden af en dal,
som vender direkte mod syd, dels i sin meget sammensatte undergrund. Her finder man ler i bunden og længere mod
overfladen lag af skiffer, gips og smuldrende, rødlige sandsten. Dette giver en god dræning, som tvinger rødderne
dybt ned i jorden, og som forklarer vinenes særlige mineralske og særprægede karakter.Marcel Deiss'
biodynamiskdyrket parcel (0,8 ha.) på marken er beplantet med flere Alsace-druer, som alle findes i vinen, dog er det
Riesling, der dominerer. Beplantningen (1952-1982) er på 8.000-12.000 vinstokke/ha., men udbyttet er meget
begrænset (20 hl./ha.). Vinen gærer på fad med druernes egen gær, uden indgriben fra teamet i kælderen. Efter endt
gæring lagres vinen på sit 'lie' i et år på ståltank.I duften finder man eksotiske og røgede nuancer med krydderurter,
peber, kiwi, syltede frugter og en smule 'botrytis' (ædel råddenskab). I smagen har vinen velour, frugtsødme men også
en god struktur og renhed. Den slutter mineralsk og kompleks. Et væld af smagsindtryk! Stor oplevelse. Vinen kan
sagtens gemmes i 20-30 år. Må gerne åbnes 3 timer (eller mere!) inden servering. Brug store glas til denne vin!
Robert Parker 94 point
Producenten
Domaine Marcel Deiss i Bergheim (nær Ribeauvillé) dyrker sine 27 ha. efter biodynamiske principper og producer
vine, som på mange måder er unikke for Alsace (og i øvrigt). Vinmarkerne - blandt dem flere klassificerede ”Crus
d’Alsace” og Grands Crus (Mambourg, Schoenenbourg, Altenberg de Bergheim) - er fordelt på ikke mindre end 9
kommuner (220 parceller!). Da den aktuelle ejer Jean-Michel Deiss og hans søn Mathieu helt klart søger at fremhæve
forskellighederne i deres vine, frem for at strømline dem, er vinene fra Domaine Marcel Deiss altid utrolig spændende
at udforske!
Jean-Michel Deiss er kendt for sin ildhu og åbenhed omkring det at dyrke sine vinmarker efter biodynamiske
principper. Han hører dog ikke til de regelrette ekstremister, men forsøger at kombinere den biodynamiske tankegangs
værdier og filosofi med de traditionelle alsaciske dyrkningsmetoder. Derfor kalder mange ham for en kunstner og en
provokatør(!), men når man smager hans vine, må enhver kritik blive manet til jorden: Hans vine er i høj grad både
personlige og karakterfulde samtidig med, at de er nogle af de bedste fra Alsace!